Blog

Harvey Nichols x Lucie Kaas

Nyt samarbejde med Harvey Nichols og de bedste modebrands Marni, MM6, Red Valentino m.fl.

Kollektion i begrænset oplag

Lucie Kaas og Harvey Nichols har for nylig samarbejdet for at fejre det britiske high-end stormagasins åbning i Hongkong. På initiativ af Harvey Nichols har Lucie Kaas produceret en begrænset udgave af sin Sketch.inc-kollektion med internationale modedesignere.

Harvey Nichols kontaktede Lucie Kaas i begyndelsen af 2019, da de var interesserede i en skræddersyet, begrænset udgave af de håndmalede, japanske kokeshi-dukker fra Lucie Kaas' populære Sketch.inc-kollektion. Det eksklusive, britiske stormagasin henvendte sig til flere modedesignere som Marni, Mira Mikati, RED Valentino, MM6, Paul Smith og mange andre, som alle var ivrige efter at designe en kokeshi med deres brands identitet. Dukkerne blev skabt til en butiksåbning i Hong Kong i september og brugt som gaver til VIP-kunder og berømte gæster.

Hele Lucie Kaas x Harvey Nichols-kollektionen indeholder design fra Marni, Mira Mikati, MM6, Paul Smith, Monse, SJYP, RED Valentino, Wooyoungmi, Solid Homme og Hyke (se slideshow). Kollektionen er produceret i et begrænset oplag og er ikke til salg, men du kan se resten af Sketch.inc-kollektionen her.

Tjek Sketch.inc-kollektionen ud

Modedesignerne deltog selv i skabelsen og designprocessen af deres kokeshi-dukker. Marnis kreative direktør, Fransesco Risso, valgte at designe Marni-dukken inspireret af sit eget outfit til Marni Fall/Winter 19-showet i Milano, og den libanesisk-franske designer Mira Mikati ønskede, at hendes dukke skulle bære et outfit med hendes ikoniske solkridtprint.

Læs mere i Kokeshi-arkivet