Hans værker - en kombination af oliemalerier, blandede medier, poesi og tegninger - indeholder ofte refleksioner og kommentarer om systematisk diskrimination. Det var dette tema og Basquiats egen etnicitet, der ofte førte til, at han konfronterede racistiske klichéer og fordomme. Han blev hyldet som et vidunderbarn og revolutionær, mens han stadig blev stereotypt som "primitiv" eller "graffitikunstner", en titel han med rette afviste. Selv om han opstod i 1980'ernes neo-ekspressionistiske bevægelse, er de temaer, han udforskede gennem sit kunstneriske virke - ulighed, racisme og uretfærdighed - stadig relevante i dag.