Ali fulgte ikke manuskriptet. Han vandt ikke bare kampe og solede sig i glansen af sin atletiske formåen; han brugte sin position til at påvirke og motivere til forandring. Ali var ikke bare en mester i ringen, han var og er stadig den ubestridte mester i social retfærdighed inden for sport.

Mens Muhammad Ali ofte kom på forsiderne på grund af sine sportslige præstationer - hans ord uden for ringen var lige så dødbringende som hans slag og fodarbejde mod sine modstandere - var han en kraft, der skulle høres. Da han nægtede at lade sig indkalde under Vietnamkrigen, ofrede han næsten hele sin boksekarriere og mistede næsten fire gode bokseår. På trods af konsekvenserne stod han fast på sit valg - et moralsk valg, da han ikke kunne rationalisere tanken om at udkæmpe en krig et andet sted i sit land, når der stadig var en kamp hjemme i Amerika.